Kunderne siger

Susanne formåede at forstå mine intentioner og behov,

og hun gav god og værdifuld sparring

Britta GroveSusannes hjemmeside er for mig svarende til en stor dyr Audi med alt tænkeligt elektronisk udstyr.
Det fineste af det fine indenfor privatbiler.

Jeg selv er glad for en lille polo, der så rigeligt er ”god nok” til mig. Den kan det, jeg har brug for.

Jeg har stor respekt for Susannes hjemmeside. Den er fantastisk flot og har alle tænkelige oplysninger, så vidt jeg kan se. God, informativ, funktionel samt flot og tiltalende.

Hvad mere kan man ønske sig? Det har jeg ikke fantasi til at forestille mig.

Ved at se, hvor dygtigt Susanne kan lave en hjemmeside i Audi-format, og ved at kende hendes måde at arbejde på, så vil jeg gerne anbefale Susanne Andresen til andre.

Vi havde en rigtig god proces under tilblivelsen af min hjemmeside. Susanne formåede at forstå mine intentioner og behov, og hun gav god og værdifuld sparring. Jeg blev ikke presset til at skulle have mere og andet med, end jeg selv havde lyst til. For mig er det vigtigt, at min hjemmeside ikke udstråler noget, der er større og finere, end det, jeg ER og kan stå inde for. Endvidere er jeg blevet guidet, så jeg nu kan redigere selv, og det er jeg rigtig glad for.

Alt i alt en rigtig god proces, og jeg er glad for min nye hjemmeside.

Venlig hilsen

Britta Grove

Læs mere om Britta Groves hjemmeside.

Se Britta Groves hjemmeside her.

ALL-PERFECT…

Jeg blev anbefalet Susanne Andreasen, All-WEB, da jeg ønskede en ny hjemmeside.

Jeg er ikke den nemmeste at arbejde sammen med.
Jeg kræver meget af mig selv og mine samarbejdspartnere.
Kun det bedste er godt nok. Intet mindre.

Men Susanne har levet op til mine dristigste forventninger. Og mere til.
Alle aftaler – også prisaftaler – er overholdt til punkt og prikke – også selv om nogle opgaver ikke var med i aftalen, så støttede Susanne mig også der.

Selv om jeg underviser i salg og har skrevet en hel bog om det, har Susanne lært mig meget om skriftlig kommunikation på en hjemmeside.
En kommunikation som er helt anderledes end anden form for salg.

Så skal du have en hjemmeside der virker, så tag fat i Susanne. Du bliver ikke skuffet.
Hun er bare fantastisk til alt om WEB og kommunikation – og jeg mener det.
Måske skulle ALL-WEB fremover hedde ALL-PERFECT…

Bedste hilsener

Rolf Høgeh
Resultatskaber.dk
Direkte telefon: 6910 1967

Læs mere om Resultatskaber.dk’s hjemmeside

Se Resultatskaber.dk’s hjemmeside

Jeg synes, jeg får rigtig meget service for pengene

“Jeg var med det samme sikker på at jeg ikke skulle røre en finger ved min hjemmeside selv.

Jeg er rigtig glad for samarbejdet med All-Web og Susanne Andreasen”

  • “Vedligeholdelsen sker hurtigt og fleksiblet, siderne virker og fremstår ensartet og logisk.
  • “Jeg føler mig tryg ved at Susanne følger med i de nye muligheder mht. markedsføring via hjemmesiden.”
  • “Når vi holder møder er der altid 5 gode ideer til, hvad vi kan gøre ift. markedsføring af mine produkter.”
  • “Når vi udvikler nyt, kommer Susanne med et oplæg og jeg fylder på. Det sker i overskuelige bidder, jeg behøver ikke have overblikket, det har Susanne.”
  • “Der er stor forståelse for at ting kan haste og blive lagt på lynhurtigt.”
  • “Jeg synes jeg får rigtig meget service for pengene.”

Helle Nørby, Keramiker
By Helle Nørby

Læs mere om Helle Nørbys hjemmeside

Se By Helle Nørbys hjemmeside

Dejligt med feedback og sparring

Jeg er rigtig glad for samarbejdet med Susanne.

Susanne er rigtig god til at komme med inspiration og forslag til nye tiltag.

Susanne har lavet et kæmpe arbejde, både med min første hjemmeside, og nu med at få lagt den over i et nyt program, hvor den samtidig er blevet opgraderet, således den har en side til private, en til virksomheder, samt en shop. Jeg har selv været involveret i arbejdet, og Susanne har været en god lærermester, bl.a. ved, at jeg har siddet sammen med hende på hendes kontor, så jeg kunne spørge, når jeg var i tvivl.

Ud over den sparring og guidning jeg har fået med min hjemmeside, har Susanne også været primus motor i min e-bog fra stress til overskud og glæde, samt et øvelsesforløb på nettet med samme navn. Susanne har stået for hele den tekniske og grafiske del af dette.

Samtidig deler hun gerne ud af sine kreative ideer til, hvordan tingene lige kan gøres en tand bedre. Det betyder, at jeg får en masse forslag og spørgsmål, som gør, at mine produkter også bliver bedre.

Jeg kan på det varmeste anbefale Susanne.

Ida Tangsgaard, Coach og Terapeut
Tangsgaard-NLP

Læs mere om Ida Tangsgaards hjemmeside

Se Tangsgaard-nlps hjemmeside

 

 

Trænger du til et boost til udvikling af din online markedsføringsplatform, hvordan du bruger den og kan være synlig med det, du brænder for, på en måde der lige er dig?

Modtag også gratis tjeklisten: Få succes med din hjemmeside. Så er du igang.

Hvis ja, så glæder jeg mig til at inspirere dig. Susanne Andreasen  

Tilmeld dig All-Webs nyhedsbrev her:

Ja tak, det vil jeg gerne