Et nudge til at holde fokus, og nå det du gerne vil

Det nye år er skudt godt i gang. Der er stor efterspørgsel efter mange forskellig artede ydelser. Det er dejligt, men det gør også, at der skal holdes fokus på at få opgaverne udført.

Kender du det, at du har gang i rigtig mange bolde, og let kommer til at hoppe ind og ud af opgave og lade dig distrahere af Facebook eller nogle mails?

Forleden aften var jeg til et rigtig godt oplæg med Lena Hellström fra NudgeCase om nudging i Netværket Fremtidens Kvinder. Lena satte os til at udvikle ideen til et simpelt nudge = et kærligt puf i retning af at nå det vi gerne vil ift. en udfordring vi har i vores virksomhed eller privat.

lyst-til-overspringshandlinger-hold-fokus

Min makker og jeg tog fat om udfordringen med at holde fokus på opgaveløsningen. Hun i forhold til, når der er andre i virksomheden, der er afhængig af input og sparring og jeg i forhold til mig selv.

Reflektionsnoter min vej til at mindske overspringshandlinger

Jeg fik en ide med hjem. Lena foreslog, at jeg kunne reflektere over, hvad der sker, når jeg skifter fokus til det, man kan kalde en overspringshandling. Lige en ide der passer til mit temperament, idet jeg har god gavn af at skrive refleksioner ned, som et løft til det næste der skal ske.

Det er blevet tydeligt for mig, hvad der tricker en overspringshandling, og hvad der skal til for at holde fokus:

  • At opgaven er uoverskuelig. Den skal nedbrydes i mindre enheder. Den næste så lille at den føles lige til at gå til.
  • At opgaven er svær. Jeg skal finde en løsning, som at researche på nettet, spørge om hjælp eller finde en del af opgaven, som jeg ved hvordan jeg skal løse
  • At jeg er træt eller har et andet primært behov. Løsningen er, at jeg holder en pause og mærke efter, hvad jeg har brug for, og giver det til mig selv.

Beslut hvad næste handling skal være

Det jeg også har fundet ud af er, at jeg skal beslutte, hvad jeg går i gang med som det næste inden jeg holder en pause. Derefter kan jeg nyde pausen og effektivt gå i gang med opgaveløsningen, når den er slut.

Hvor længe skal der arbejdes og holdes pause

Hidtil har jeg gjort det at jeg har sat tid på hvor længe jeg arbejde med en opgave og hvor længe jeg holder pause. I praksis har det blot ikke fungeret særlig godt for mig.

Nu gør jeg det at jeg arbejder indtil jeg mærker trangen til en overspringshandling og tjekker er jeg tricket af en af mine 3 årsager eller er det blot gammel vane. Er det vane går jeg nemt tilbage til opgaven. Er det en af de 3, opfylder jeg behovet.

Er behovet pause, finder jeg ud af, hvad jeg har brug for, indtil at jeg mærker, at nu er jeg klar til at arbejde igen. Og skal jeg hilse at sige pauserne bliver ikke nødvendigvis længere af det. Men de har en meget varierende længde. Vi mennesker er jo ikke en maskine.

Lysten til overspringshandlinger føles nu, som min ven

Det fantastiske ved dette er at jeg nu hilser overspringshandlinger velkommen for de fortæller mig hvad der er brug for for at holde fokus, og nå det jeg gerne vil. Det er yderst tilfredsstillende.

Resultater

Det jeg blandt andet har nået er, at jeg er kommet videre inden for mine 3 fokusområder.

Online Kurser

Nyhedsbrevskurset: Kom godt i gang at udsende nyhedsbreve, er i gang. Trods teknisk udfordring med Google Hangout er der fundet en løsning, så kursisterne har fået tjekket om deres nyhedsbrevssystem er sat rigtigt op.

I dag optages videoer til at vælge og tilpasse en nyhedsbrevsskabelon i egen designlinje og formatere indhold.

Du kan nå at komme med, hvis det er nu du skal videre med at udsende nyhedsbrev.

Webudvikling

Jeg er kommet videre med en masse små og meget forskellig artede udviklingsopgaver ift. validering af domæner, hackede hjemmeside, nyhedsbrevspopuper, videoer på hjemmesiden, tilretning af layout m.m.

Opgaver der ofte udføres på klippekortsløsninger.

Online markedsføringskonsulent arbejde

Opsætning og feedback på nyhedsbreve, møde om markedsføringskampagner, adwordskampagner, konsulent ift. specialisters arbejde m.m.

Her er jeg fortløbende inde over virksomhederne, så jeg kender deres ydelser og produkter og hvad de gerne vil opnå med deres markedsføring.

Fra inspiration til handling

Jeg håber at mine eksperimenter med, hvad der virker for mig, kan være en inspiration for dig til at nå, det du gerne vil. Det er nemlig rigtig nemt at komme væk fra den kontinuerte markedsføring, når der er mange opgaver, der skal løses.

Er markedsføringsopgaven uoverskuelig for dig?

Så er det en af mine spidskompetencer at få en opgave brudt ned i mindre dele og lavet en plan for hvad er skal til, der er lige til at udføre.

Og så er det jo godt at have strategier for at blive holdt på sporet, som eksempelvis en markedsførings- og aktivitetsplan og en aftale med en som mig, der kan hjælpe og støtte.

Er det svært for dig med det tekniske eller finde på indhold?

Ja så er der også hjælp at hente. Nogle gange ringer mine kunder med et problem: ”Nu har jeg prøvet selv i flere timer…” og jeg kan hurtigt hjælpe dem videre.

Eller ”Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive om”. Når vi har snakket sammen er der nemt 7-10 emner på banen, der kan være interessant for deres kunder at høre om.

Er der bare for meget at se til?

Trænger du til hjælp, så det hele ikke bliver knoklende, men faktisk sjovt at drive virksomhed. Så lad os tage en snak om, hvor du ikke bruger din tid optimalt, og hvor jeg kan hjælpe.

Har du et god nudge til at holde fokus, vil jeg elske at høre om det her på bloggen.

God markedsføringslyst

Susanne

 

Links:

Kommentarer

kommentarer

No comments yet.

Skriv et svar

Trænger du til et boost til udvikling af din online markedsføringsplatform, hvordan du bruger den og kan være synlig med det, du brænder for, på en måde der lige er dig?

Modtag også gratis tjeklisten: Få succes med din hjemmeside. Så er du igang.

Hvis ja, så glæder jeg mig til at inspirere dig. Susanne Andreasen  

Tilmeld dig All-Webs nyhedsbrev her:

Ja tak, det vil jeg gerne