Op på hesten igen og hvorfor AI er en del af det
Uge 1 med AI og GULD
Marts er indtil nu ikke gået som planlagt.
Sygdom og familie tog mit fokus og min tid. Og min markedsføring gled helt i baggrunden.
Så lige nu handler det om at komme op på hesten igen
Og det gør jeg ved at tage en beslutning.
Jeg har valgt, at det næste år skal have fokus på AI og GULD.
365 dage med fokus på, hvordan vi kan blive endnu bedre til at udvikle og markedsføre vores forretning med struktur, system, AI og GULD – uden at miste os selv undervejs.
GULD er mit system til at skabe den virksomhed, vi drømmer om.
Hvor vi hjælper dem, vi brænder for at hjælpe på en måde, hvor vi har hele os selv med – og trives i det.
Og jeg inviterer dig til at være med på rejsen.
Hvor jeg deler mine udfordringer, indsigter og erfaringer. Ikke pænt og perfekt, men i processen – med det der virker, og det der ikke gør.
Jeg kan ikke blive ved som jeg plejer
Ikke fordi jeg mangler idéer.
Ikke fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal.
Men fordi jeg kan mærke, at der er noget, der skal ændres.
Jeg vil ikke bruge mere tid på markedsføring uden at det skaber de resultater, jeg ønsker.
Jeg vil gerne:
– bruge mindre tid
– arbejde mere effektivt
– skabe bedre resultater
👉 uden at miste mig selv i processen
Og det er præcis det, jeg er begyndt at undersøge nu.
Jeg troede, det ville spare mig tid
Jeg har arbejdet med ChatGPT og AI siden juni 2023.
Og jeg oplever det selv – og hører det igen og igen fra mine mentees:
Vi tror, at AI skal spare os tid. Gøre det nemmere. Få vores markedsføring til at glide lettere.
Men ofte er oplevelsen en anden.
I denne uge har jeg brugt 1–1,5 time på ét opslag.
Med AI.
Ikke fordi jeg ikke kunne få et svar hurtigt.
Men fordi jeg gerne vil have, at det repræsenterer mig, det jeg står for, og rammer rigtigt hos dem, vil jeg gerne hjælpe.
Og det er der, tiden går.
Når du drukner i muligheder i stedet for at få klarhed
Problemet er ikke mangel på idéer.
Det er det modsatte.
Jeg får flere vinkler, flere formuleringer og flere idéer. Noget af det er virkelig godt.
Men jeg drukner i tekst.
ChatGPT er en sprogmodel og har det med at starte forfra, hvis man ikke er meget præcis i forhold til, hvad der skal beholdes, og hvad der skal ændres.
Der kommer hele tiden mere tekst. Flere forslag at forholde sig til.
Og så kommer følelsen:
“Åh nej… nu har jeg endnu mere, jeg skal tage stilling til.”
Så bliver det hårdt arbejde at vælge:
Hvad er bedst.
Hvad er mig.
Og om min markedsføring faktisk rammer rigtigt hos dem, jeg gerne vil hjælpe.
Det gik op for mig i denne uge
Jeg har mærket det længe.
Men i denne uge blev det tydeligt:
AI er ikke problemet.
Manglen på struktur er.
For uden struktur bliver AI bare:
– flere input
– flere muligheder
– flere beslutninger
Og så tager det faktisk mere tid — ikke mindre.
AI skaber ikke nødvendigvis klarhed.
Den forstærker det, der allerede er der.
Så hvis jeg er uklar, bliver det endnu mere uklart.
Hvis jeg mangler retning, får jeg bare flere muligheder.
Hvis jeg er upræcis, bliver det jeg får tilbage generisk — altså noget, der kunne være skrevet af hvem som helst til hvem som helst.
Og det er derfor, det føles tungt.
Ikke fordi AI ikke virker.
Men fordi jeg mangler en struktur at arbejde ud fra.
Her giver GULD pludselig mening på en ny måde
Det er her, jeg kan mærke, hvordan mit eget GULD-system bliver endnu vigtigere.
For det er ikke AI, der skaber resultater.
Det er samspillet mellem:
- AI → idéer, tekst, inspiration
- Dig → erfaring, faglighed, dømmekraft
- Struktur → proces, retning, prioritering
Det er dér, resultaterne opstår.
Og hvis strukturen mangler, så bliver AI hurtigt en tidsrøver.
Det jeg har gjort anderledes
I denne uge tog jeg et vigtigt skridt.
Jeg begyndte at samle op.
Ikke bare producere nyt, men stoppe op og sige:
👉 Hvad er faktisk godt her?
👉 Hvad vil jeg bruge igen?
👉 Hvad bygger jeg videre på?
Det lyder simpelt.
Men det ændrer alt.
—
Forskellen er, at jeg bruger mit GULD-system
– og det giver en super god energi
For forskellen er ikke bare, hvad jeg gør.
Det er, at jeg har taget en beslutning om at holde fokus.
Og jeg kan mærke det.
Jeg bliver faktisk helt høj af det.
—
Jeg bruger min GULDbog til at følge min proces
og holde mig på sporet.
Min GULDmappe til min ugeplan for udvikling og markedsføring.
Og et GULDdokument til det, jeg vil bygge videre på fremover.
Jeg arbejder med mine GULD-spørgsmål i min daglige plan,
så jeg ikke bare arbejder – men arbejder med retning.
Jeg bruger min “gyldne time” til refleksion, indsigter og læring.
Og mine “stærke afslutninger” til at evaluere, så jeg faktisk bliver klogere – ikke bare færdig.
Og så deler jeg undervejs.
Ikke når det er perfekt.
Men mens jeg er i processen.
👉 Det kalder jeg procesmarkedsføring.
Det gør det sjovt for mig at markedsføre mig –
og forhåbentlig værdifuldt for dig, der følger med.
For jeg deler ikke bare, hvad jeg siger.
Jeg deler det, jeg gør.
Det her er ikke bare noget, jeg selv sidder og nørder med.
Det er kernen i det, jeg arbejder med i mine GULD mentorforløb og som jeg har opbygget gennem mine mere end 23 år som selvstændig.
Hvordan du får:
– struktur på din udvikling
– retning i din markedsføring
– og en måde at arbejde på, hvor du faktisk får gjort det, der virker uden at miste dig selv undervejs.
Så du skaber den virksomhed og det arbejdsliv, du drømmer om.
Måske er det også det, du oplever?
At du gerne vil bruge AI i din markedsføring, men oplever at det tager tid, bliver uoverskueligt og er svært at få til at føles som dig.
Så det er ikke fordi, du gør noget forkert.
Du mangler ikke nødvendigvis flere prompts.
Du mangler en struktureret måde at arbejde med det på, så du får de resultater, du ønsker dig.
Det er præcis det, jeg selv er i gang med at skabe lige nu.
En måde at arbejde med AI, struktur og markedsføring, så det faktisk:
– sparer tid
– skaber resultater
– og føles rigtigt
Og jeg deler det hele undervejs.
Ikke pænt og perfekt.
Men i praksis – mens jeg bygger det op.
Vil du være med på rejsen?
Hvis du kan genkende noget af det her, og selv vil arbejde med AI og din markedsføring på en måde, hvor du får struktur, retning og resultater — uden at miste dig selv undervejs — så er du meget velkommen.
👉 Hop med i min Facebookgruppe her
👉 Eller skriv dig på mit nyhedsbrev her
Her deler jeg, hvordan jeg arbejder med AI i praksis, hvordan jeg bruger GULD til at skabe struktur og fremdrift, og hvordan du kan gøre det samme i din egen forretning.
Og måske vigtigst af alt:
Hvordan du holder fast, så det ikke bare bliver endnu en god idé — men noget, der faktisk skaber resultater.
Susanne Andreasen
Businessmentor, All Web
Jeg hjælper dig med at sætte struktur og system på din markedsføring og udvikling med AI og GULD, så du kan skabe det arbejdsliv og den forretning, du drømmer om - uden at miste dig selv undervejs