Jeg elsker nytårs energien. Følelsen af en ny start. Det trænger jeg til selvom coronaen fortsat dominerer vores liv.

Samtidig er det også tid for status til afsæt for tanker om, hvad fokus skal være for det nye år.

Jeg arbejder jo rigtig meget med metaforen og værktøjer til, at vi hver især skal finde vores egen vej til at skabe og opnå, det vi gerne vil.

Spørgsmål til at skabe klarhed

Og blev derfor meget begejstret da jeg så disse spørgsmål i et nyhedsbrev fra Gitte Valentin Sørensen – IBA .

  1. Hvor kommer jeg fra?
  2. Hvor er jeg nu?
  3. Hvor er jeg på vej hen?
  4. Hvad har 2020 bidraget med på den vej?
  5. Hvad vil jeg tilføje på den vej i 2021?

Jeg læste for mange år siden i Ulrik Wilbæks bog: Gør en forskel. At når han coachede håndboldspillerne var det virkelig vigtig hvilke ord han brugte. Det var forskelligt fra person til person, hvilke ord han skulle bruge for at motivere dem.

Der findes jo rigtig mange af denne slags status spørgsmål, og synes du også de kan være nyttige til at skabe klarhed for dig og lyse din vej op, så find formuleringer, som siger dig noget. Det gør en forskel 😊

Generelt er spørgsmål rigtig gode at stille til at skabe klarhed. Kan du ikke svare lige nu og her. Gå en tur, slap af, ta’ et bad og svarerne lander.

Synes du ikke du får klarhed, så bed om det.

Rigtig god udviklingslyst i 2021 og rigtig godt nytår.

Susanne Andreasen

Trænger du til et boost til udvikling af din online markedsføringsplatform, hvordan du bruger den og kan være synlig med det, du brænder for, på en måde der lige er dig?

Modtag også gratis tjeklisten: Få succes med din hjemmeside. Så er du igang.

Hvis ja, så glæder jeg mig til at inspirere dig. Susanne Andreasen  

Tilmeld dig All-Webs nyhedsbrev her:

  Ja tak, det vil jeg gerne