Måske er du med i en forening eller afholder selv arrangementer, hvor til du sælger billetter. Så ved du også at det er et kæmpe arbejde at holde styr på tilmeldinger, hvis du modtager dem på mail, skrive fakturaer og tjekke at de betaler. Måske skal du også til at rykke for betaling!

Selv har jeg gennem tiderne administreret flere lister og tilmeldinger. Det er et tidskrævende arbejde. Det kan nemt tage  2 hele dage, hvis der kommer 100 til arrangement.

Det er hverken sjovt eller lønsomt.

En dankort løsning er dyr for en lille forening

Man kan jo så installere en webshop til billetsalg på hjemmesiden, få en indløsningsaftale med Nets og købe adgang til en betalingsgateway. Alt sammen rigtig fint, hvis om sætningen berettiger til det.

Gør den ikke det, er der en anden mulighed.

Gratis billetsalgssystemer

Sådan modtager du nemt og hurtigt tilmeldinger og betalinger

Man kan oprette en konto hos en af udbyderne af billetsalgssystemer eksempelvis Billetto eller Place2book.

Det fungere på den måde, at man opretter et arrangement og lægger et link til dette på hjemmesiden, nyhedsbrevet, bloggen og de sociale medier.

Deltagerne køber billet, de kan udskrive og tage med til arrangementet.

Du kan:

  • Følge salget
  • Udskrive en deltagerliste og
  • Får pengene overført, når arrangementet er afholdt.
  • Mod et gebyr kan du få pengene løbende overført.

Place2Book

I Det Kvindelige Litteraturselskab, har vi i nu et halvt år benyttet Place2Book og det fungere rigtig fint og de har super support. Dog vil det være rigtig fint, hvis de fik lavet nogle instruktionsvideoer, da man jo godt kan glemme funktionaliteter, hvis man ikke bruger systemet så ofte.

Hvad koster det så?

Systemet er gratis. De finansier deres omkostninger ved et dankort gebyr pr. billet på 2,5 kr. Og så sælger de reklamepladsen under billetten. Den plads kan man vælge at frikøber helt eller delvis og videresælge til egne sponsorer. Det koster mellem 0,5 til 5 kr. pr. billet afhængig af, hvor meget annonceplads man selv ønsker.

Er det sikkert?

Place2book har de rigtige godkendelser  fra de finansielle myndigheder på området. De skriver selv:

  • Place2Book ApS er en 100 % danskejet virksomhed, stiftet i juli 2005
  • PBS International A/S har i maj 2008 godkendt os til denne slags aktiviteter
  • EuroLine AB har i august 2009 godkendt os til at håndtere internationale betalingskort
  • Vi er registreret hos Finanstilsynet i medfør af hvidvasklovens §34, stk. 2, og er således under tilsyn af Finanstilsynet i relation til overholdelse af bestemmelserne i hvidvaskloven
  • Alle data er placeret på isolerede fysisk sikrede datacentre jvf. EU’s direktiv 95/46/EC
  • Vi lever op til kravene fra Statens Datatilsyn omkring persondataloven
  • Alle indbetalinger sker til vores klientkonto hos Danske Bank, Lyngby

Hvor lang tid tager det så at oprette et arrangement?

Typisk tager det 10 min. Og man kan kopier og tilrette et tidligere arrangement, så man ikke skal starte forfra, hver gang.

Hvad siger billetkøberne?

90% synes det er nemt. Og så er der nogen, der bøvler med det. Typiske udfordringer vi har mødt:

  • Forkert rabatkode (for medlemmer)
  • Et udløbet link (de har ikke læst deadline)
  • At kontonummer skrives med mellemrum
  • At på nogle computere, skal der trykkes på enter for at acceptere rabatkoden

Men med lidt mail/telefon support og en god vejledning nåes langt.

Horsens Freja

Horsens Freja bruger også Place2book, til salg af standpladser med tilbehør til deres store marked/outlet  Søndag den 3. marts i Vesthallen i Horsens. Måske det er noget for dig, hvis du har noget du skal have solgt, nyt som gammelt. Ellers kan også blot klikke på linket og se hvordan Place2book opleves som billetkøber.

Prøv blot at sætte flueben ved køb af sandplads og klik næste. Det er først når du har indtastet betalingskortoplysninger, købet gennemføres.

Horsens Freja marked/outlet

 

Har du lyst til at høre mere om modtagning af betaling for billetter eller blot komme hurtigt i gang, så ring til mig på 27 11 96 77.

God markedsføringslyst

Susanne

P.s. Du kan også bruge Place2book til gratis arrangementer og inspirationsmøder, hvor du blot gerne vil have at vide hvor mange der kommer.

Læs mere om Place2book på deres hjemmeside.