Jeg har i gennem længere tid argumenteret for, at du skal vise mere af dig selv og hvad du kan i din markedsføring.

Nogen siger, den mest direkte og effektive måde at gøre dette på er med video. Fordi du  fremstår klar og autentisk. Video på hjemmesiden, youtube og facebook gør, at dine kunder lærer dig at kende og får lyst til at købe mere af dig.

Jeg går jo stærkt ind for walk the talk erfaringer, så Ida Tangsgaard og jeg har hjulpet hinanden med at optage præstentations- og produktvideoer. Jeg vil nu fortælle lidt om vores erfaringer med det.

videomarkedsføring

Pyh, udfordringerne stod i kø

Det at se sig selv på video

Det at se sig selv på video er en udfordring, men klart mindre end første gang jeg prøvede at optage video i forbindelse med markedsføring af en blog. Så jeg er ved at vænne mig til det.

Jeg har den tanke: At mange piver over fotos af dem selv og når jeg ser på dem, ja så ligner de helt sig selv. Det samme må altså også gælde for mig, så det skal der ikke bruges mere energi på.

Om det samme gælder for video, er jeg ikke helt sikker på, da kropssproget er den vigtigste faktor og den kan arbejde med eller imod budskabet. Måske er det igen en selv, der fokuserer på det, eller lægger du også mærke til det hos andre?

Det kunne være spændende at høre din mening om i kommentarfeltet.

 

At huske hvad man vil sige

Selv om videoerne er korte ca. 1:30 min, så var det svært for os at huske, hvad vi ville sige. Da vi i underoptagelsen tænker i:

  • at være afslappet i skuldre og ikke låst i armene
  • gerne smilende (i hvert fald lidt)
  • huske hvad der skal siges og få de vigtigste pointer med
  • ikke lave for mange fejl, når nu videoen er så kort
  • kikke ind i videoen og
  • ikke gå i gang for hurtigt (af hensyn til klipningen)
  • og ikke gå du af positionen til sidst (igen af hensyn til klipningen)

Det virke alt sammen noget blokerede på hukommelsen.

Manuskript

Vi havde i forvejen skrevet et manuskript med:

  • intro: Hvem man er og hvad video handler om
  • midte: Problemstillinger og løsninger
  • afslutning: Call to action. Dvs. hvad vil vi gerne have seeren til at gøre efter videoen.

Vi prøvede at:

  • lærer det uden af, men det var vi ikke gode nok til.
  • forstørre det op og hænge det på væggen, men det gav forkert retning på øjnene i optagelsen
  • bruge Ipaden som telepromter, men så gik der oplæsning i den

Så det endte med at vi brød manuskriptet ned i mindre dele og accepterede en del klip i videoen.

Ukendt optagelsesudstyr

Jeg plejer at optage med Hanne Svendsens lækre Canon video, men den var optaget til anden side. Så vi afprøvede dels Idas lomme-kamara, der viste sig at optage video i for dårlig kvalitet. Hvilket først kunne ses i redigeringsprogrammet, så de skulle tages om efterfølgende.

Og så havde jeg lånt min datters lækre sony spejlrefleks kamera, som jeg så heller ikke var dus med.

En klar ulempe, at optage med ukendt udstyr.

Vi havde planlagt at optage over 2 dage og allerede dag 2 fungerede det fint med sony kameraet, som jeg er blevet ret begejstret for. Idet det har en god zoom og vi optager i små lokaler og skal tæt på.

Og så er det let at overfører til redigeringsprogrammet.

Lys

Jeg viste fra første gang, jeg prøvede at lave produktvideoer i mit mødelokale, at lyset er en udfordring. Så det droppede jeg ganske enkelt at gøre noget ved denne gang og er blot på udkik efter en god løsning. Og en der har erfaring med at sætte det op.

Total udmattede

Vi havde sat 2 formiddage af til optagelserne og må indrømme at vi begge var total udmattede efter hver at have fået optaget en præsentationsvideo og en produktvideo.

Men jeg tænker, det bliver bedre, når vi bliver mere vant til det.

Redigering

Efterfølgende brugte jeg en formiddag på at klippe de 4 videoer sammen og oploade dem til youtube.

Evaluering

Desværre var Ida ikke helt tilfreds med hendes præstentationsvideo (noget med armene blev lidt for låst og for mange klip), så den skal vi lige have taget om.

Men du kan se hendes produktvideo her.

Mindfulness for virksomheder

Og du kan her se hvordan produkt videoen: Mindfulness for virksomheder bliver brugt på hendes hjemmeside.

Præsentationsvideo All-Web

Jeg har valgt at lægge præsentationsvideoen på forsiden af min hjemmeside i banneret. Det kan du se her.

Produktvideo: Hjælp til en ny professionel hjemmeside

Du kan se hvordan jeg bruger den på min salgsside: Få en professionel ny hjemmeside.

Har du fået lyst til at gå igang med low budget videomarkedsføring. Så ring 27119677 og vi tager  en snak om, hvordan du hurtigt kommer videre.

God markedsføringslyst

/Susanne

P.s: På bloggen kan du læse en serie af nyhedsbreve om det at markedsfører sig med nyhedsbreve, listbuilding og tips til indhold. Læs bloggen her

Kommentarer

kommentarer

Trænger du til et boost til udvikling af din online markedsføringsplatform, hvordan du bruger den og kan være synlig med det, du brænder for, på en måde der lige er dig?

Modtag også gratis tjeklisten: Få succes med din hjemmeside. Så er du igang.

Hvis ja, så glæder jeg mig til at inspirere dig. Susanne Andreasen  

Tilmeld dig All-Webs nyhedsbrev her:

  Ja tak, det vil jeg gerne